Vigtighed!

I går måtte jeg sande, til min skræk og rædsel, at jeg er blevet gammel. Og hvad værre er, så måtte jeg høre den grusomme sandhed, ikke fra en tilfældig person på gaden - åh nej, men fra min ellers så trofaste og elskede barndomsven, MTV. De kører i øjeblikket en reklame for en ringetone som ”voksne ikke kan høre”. Ringetonen består af en meget højfrekvent hyletone, hvilket jeg ved, fordi jeg for 3 dage siden stadig var ung, smuk og i stand til at høre lyden. Men i går, ak og ve, var hyletonen væk.. Jeg er blevet voksen.. snøft!

Hvorfor er det, at hver evig eneste gang toget triller forbi Valby, så fucker ALT i verden op?! På én gang!?

Lad mig give et eksempel:

Den ene af de to eneste radiostationer jeg kunne få signal til i morges sendte en genudsendelse af søndagens gudstjeneste. Den anden havde et interview med Finn Nørbygaard..

En opgave fra mit kursus på journalistik. Det er åbenbart meget lidt journalist-agtigt og utroligt useriøst at skrive om druk og tømmermænd.. “Hvad er nyheden måske i det?!”

I had a month to write a story, and all I got was this awesome headline!

Af Line Nue 

Kl. 8.24: Jeg befinder mig i øjeblikket på det, jeg forestiller mig er Malmö banegård. Hvorfor ved ingen, og hvis alle taler om det, er det i hvert fald på et sprog, jeg ikke forstår. Det sidste, jeg husker fra min glimrende brandert i går, som vel at mærke fik liv hos min veninde på Frederiksberg og ikke på Karlssons tag, er, at jeg med charme, selvtillid og usandsynligt meget shawarma mellem tænderne får præsenteret en eller anden bartender med mit telefonnummer.

Kl. 9.03: I toget mod København, billetkontrolløren gør sin entré, og jeg finder min billet frem. Jeg sidder så længe med udstrakt arm, at jeg ender op med et mere end unødvendigt ynkeligt tudefjæs på, da han føler behovet for højlydt at rømme sig og hive fat i min hånd. Han kigger olmt på mig, før han på syngende svensk og med en distinkt hoverende undertone konstaterer, at toget altså ikke kører direkte til Trekroner, og at jeg da vist rigtig nok skal til at skifte tog på Hovedbanegården.

Kl. 9.15: Ankomst på Københavns Hovedbanegård. Jeg forsøger af løbe ned af rulletrappen, men bliver på groveste vis forhindret af et ældre ægtepar med barnebarn. ”Stå til højre, gå til venstre” - hvad er det, folk ikke har fattet? Det er de tre menneskers skyld, at jeg ikke kommer 10 sekunder hurtigere frem til at vente på mit forsinkede tog. Jesus!

Kl. 9.50: Jeg åbner min morgenmad, der, grundet gårsdagens beslutning om at druktur på en søndag var verdens bedste idé, nu består af grønne Snack Chips fra Kims. Et skidt valg, da jeg med tankevirksomhed på amøbe-zombie-stadie har fået placeret mig i hvilekupeen, hvor det altså ikke er en gevaldig velanset spise - knase knase. Der går ikke mange sekunder, før jeg finder mig selv tysset ud af de andre passagerer til en også ganske glimrende placering ude i mellemgangen. Her finder jeg til gengæld, hvad jeg føler mig overbevist om vil blive det senere planlagte gruppemødes redning: KAFFE!

Kl. 9.51: Jeg tager en tår kaffe og overvældes ikke ligefrem af en oplevelse af gastronomiske højder, men derimod af den klynge af brandvabler, der pænt følger trop med kaffen hele vejen ned igennem mit spiserør. ÅH! DSB-mokka!

Kl. 10.13: Ankomst på RUC. Kun 13 min. for sent til gruppemøde.. suk!

Videnskabsteori – et fag, der hører med på de Samfundsvidenskabelige Basisstudier på RUC. Samfundsvidenskabelige, ikke humanistiske. (Her skal det lige siges, at jeg skiftede fra filosofistudiet på SDU over til RUC, på trods af et konge-højt gennemsnit, for at slippe væk fra det crap.)

Og alligevel fandt jeg pludselig mig selv, mandag eftermiddag, midt i en videnskabsteori-forelæsning, der på mystisk vis udformede sig som noget lidt for velkendt. Åh ja!

Lommefilosofiske kommentarer ala; ”Hvordan ved vi, at det er en flaske?”, ”Sandheder er midlertidige”, ”Vi eksisterer kun i kraft af vores tro på eksistens”, wah wah waah! –fik sneget sig ind hist og pist, indtil den flotte, flotte fyr runder hele den halvanden times lange herlighed af med de gyldne ord;

”Nu bliver det måske lidt abstrakt. Prøv at følge med.”

 GRRRRRRR!

Så fik jeg langt om længe flyttet alt mit habengut til Roskilde. Og det’ naaarjs. Og dog! Der var nemlig lige et par ting, et par gevaldige fordele, faktisk, ved at bo i Slagelse, jeg i forbifarten fuldstændig overså, før jeg rykkede fra byen. They are as follows:

#1 Hunde-sitning!

Jeg er den ”lykkelige” ejer af et styks køter-kræ, der tilsyneladende lider af ret så seriøst tilfælde af galpe-tourette. Og nogle gange, bare en sjælden gang imellem, var det sådan set meget rart lige at kunne sætte hende af hos de gamle og få en enkelt nats søvn – uden galpen.

Those were the days..

#2 Gratis mad!

Åh ja! Jeg boede, til for ganske få dage siden, lige klods op af ”Dansk Studiehjælp”, aka. min pappis køle-/fryseskab. Her kunne man frit forsyne sig med alt, og jeg mener alt! hvad gastronomiens verden har at byde på. Eller i hvert fald ting og sager af større næringsværdi end pasta med ketchup og tun.

#3 Netto-manden!

Ak.. det er en vaskeægte Romeo og Julie fortælling. And here goes:

Jeg flyttede i oktober 2005 fra min ungdomsbolig og ind i en rigtig lejlighed lige ved stationen i Slagelse. Jeg havde på det tidspunkt haft en kæreste siden maj 2004 (tilgiv svingende korrekthed i datoangivelser).

I december måned bliver han så ansat i stationens Netto-butik; Brad Pitt i Fight Clubs klon, Wentworth Millers tvillingebror, Nettos svar på Mister Universe - all rolled into one! Jesus Christ, den dreng er en hottie! I 2 stride år måtte jeg pænt holde mig tilbage, grundet ekskærestes 1-barns-politiske holdning, og da jeg så langt om længe er fri til at gøre hvad der passer mig, så er jeg kylling! Og ikke bare kylling. Jeg er dobbelt op på kylling! Jeg er meta-kylling! Hvis jeg var en kylling, som kørte ræs med en anden kylling, så ville det være mig, der var kyllingen (læs: chicken). Det er dog blevet til et enkelt ynkeligt forsøg på at gøre opmærksom på mig selv, eller i hvert fald gøre opmærksom på at jeg er single:

Netto-mand: Det bliver 137,75.

Undertegnede: Bare på beløbet..

(Jeg trykker pinkode og venter.)

Netto-mand: Du har vist trykket forkert kode..?

Undertegnede: Nå ja! Jeg kom til at trykke min EKSkærestes kode! (WTF??????!?)

 Tænk at det ikke virkede!..

Jeg har nu siden slutningen af august 2007, hver eller hveranden dag, taget den lange vej med tog fra Slagelse til Trekroner. Afrejse xx.54 fra Slagelse, ankomst xx.28 i Roskilde, og så videre med regionaltog xx.39 til Trekroner. Meget lidt interessant..

Indtil i dag!

På strækningen mellem Sorø og Ringsted møder jeg ham: DSB’s svar på John Wayne.

“Må jeg se kort eller billet?”

Jeg roder tasken igennem, får fundet mit månedskort frem, viser ham det og skal til at lægge det tilbage i min pung, da han pludselig griber fat i min hånd. Han stirrer olmt på mig, så på kortet, og tilbage på mig igen, indtil han til sidst konstaterer, med overvældende Sønderjysk charme, at toget altså ikke stopper i Trekroner..

Skal man overhovedet have nogen som helst form for uddannelse eller i det mindste et minimum af social intelligens for at blive togkontrollør? Mindes en god gammel kending af Gramsespektrum..

Jeg har efterhånden affundet mig med det faktum, at alle mine morgen-togture til RUC bliver spoleret af skrigende børnehavebørn. Men på en søndag!? Er intet da helligt mere!? 

Tak DSB, for at afskaffe rygning, det eneste, med undtagelse af min Josef Fritzl fan-trøje, der kunne sikre mig en vis afstand til de satans bæster, og nægte at forbyde det absolut mest skadelige for MIT helbred;

Børn der spiser guldkorn.. føj!