onsdag d. 16. december 2009 af LNUE
Junkie-nabo var nede og lufte sin hest (læs: Kæmpe-kolosale og meget ulovlige køter) i morges. Dyret løber straks over og begynder at snuse til min hund. Junkie-nabo går fuldstændig i koma og begynder at råbe og skrige af hunden. Han stikker den en flad og sender den indenfor, hvorefter han vender sig mod mig og siger:
”Jeg stoler bare ikke på hende, vel? Man ved fandme ikke med hende. Lige pludselig sidder hun bare i struben på din lille hund.”
”…”
SÅ GI’ DOG DIN LORTE-KØTER SNOR PÅ!!!! Jesus Kristus..
Kategoriseret under Bronx, Køteren, Psykopater, Ubehageligt | 7 kommentarer
mandag d. 9. november 2009 af LNUE
Er en smule bekymret for junkie-nabos nyligt erhvervede ”beware of the dog”-skilt med tilhørende billede af bulldog fra Tom og Jerry..
Himmelev – Nørrebro
3 - 0
Kategoriseret under Bronx, Ubehageligt | Ingen kommentarer
mandag d. 12. oktober 2009 af LNUE
Jeg har tidligere beskrevet de Bronx-lignende tilstande Himmelevs natteliv har at byde på, og det lille landsbylignede forstadskummer skuffer da heller ikke.
I torsdags blev jeg overfaldet. Af en køter! En eller anden psykopat-Brian, der tydeligvis havde bevæget sig omkring 30 km for langt væk fra Ama’rs bygrænse, sendte sit lortedyr efter mig.
Heldigvis er jeg fra Slagelse og ved derfor hvordan man slår fra sig. Køteren fik sig en brækket snude og Brian skal i retten i næste måned.
Men nu kommer det rigtig sjove. Da politiet kom for at anholde ham, prøvede han rent faktisk at anmelde mig! For at have overfaldet den rabiesramte djævlehund!?
Flotte fyr..
Kategoriseret under Bronx, Dumhed | 1 kommentar