URBANblog

Vigtighed!

Hvis du virkelig keder dig..

URBAN blog

Få din egen gratis blog på Urbanblog.dk

Arkiv for Ekstra Bladet

Ministry of silly passengers

søndag d. 27. juli 2008 af LNUE

Kender I det, når en ganske almindelig togtur pludselig udvikler sig til noget, som mest af alt ligner en scene fra Monty Python?

Da jeg steg på toget i Roskilde i dag var der kun en enkelt plads tilbage i hele toget. Det var en af de her firepersoners, hvor der på den ene side sad en nydelig mand, som venligt nok havde reserveret hele vinduespladsen til noget jeg mistænker for at være hans helt egen dametaske, og på den anden side en ældre herre, svært optaget af en ”artikel” i Ekstra Bladet, som jeg placerede mig ved siden af. Altså manden. Ikke ”avisen”.

Der går ikke mange minutter før denne her meget fine mand overfor mig hiver et hæfte med noder frem og begynder at dirigere med snedig erstatning for dirigentstav: sine fingre. Fair nok. Mærkeligere ting er set med DSB. Men den anden passager, manden ved siden af mig, ser åbenbart det her som en åbning for eller tilladelse til at være ligeså mærkelig. Han hiver en kuglepen frem, nærmest som på opfordring af dirigenten, bladrer om til de beskidte bagsider i sin ”avis” og giver sig gudhjælpemig til at sætte ring om de.. ehm… mere interessante emner, med stor entusiasme og med jævne mellemrum også et gevaldigt grynt af tilfredsstillelse. Et hurtigt kig over skulderen, inden jeg rykkede ud til en ståplads i gangen, afslørede en svaghed for ordene; ”Østeuropæisk” og ”Slavetøs”.

The male gender – where did we go wrong?